Indsætning af dræn i trommehinden
Operationen foregår under fuld bedøvelse og varer ca. 10 minutter.
Et dræn er et 2 mm langt silikonerør med en diameter på 1 mm, der indsættes i trommehinden i et eller begge ører. Drænet anlægges oftest efter at der ved gentagne konsultationer er fundet væske bag trommehinden. Denne væske suges ud ved anlæggelse af drænet. Drænet sidder i trommehinden gennemsnitligt ½ år, hvorefter det udstødes. Både tidligere og noget senere udstødelse ses.
Når der bliver aftalt tid til operation, vil der samtidig blive aftalt en kontroltid efter 14 dage samt ½ år efter operationen.
Der kan flyde klar væske, materie og blod fra øregangen i kortere perioder så længe drænene fungerer. Dette forekommer oftest lige efter operationen og i forbindelse med forkølelse. Der er en lille risiko for blivende hul i trommehinden, under 2%.
Når barnet har det godt, det vil sige uden feber og smerter ses situationen an uden behandling.
Såfremt der opstår vedvarende flåd, smerter og feber kontaktes Øre-næse-halsklinikken.
Har du brug for en tid?
Kontakt os i dag