Book tid på: tlf. 75 62 11 64

Her bor vi:

Sønderbrogade 14, 8700 Horsens

Bedøvelse af børn/voksne over 30 kg

Faste

Du skal faste de sidste 6 timer før operationen, dvs. ikke spise eller drikke, tygge tyggegummi eller ryge. Dog må du indtil 2 timer før operationen drikke lidt vand eller rød saftevand. 

(Husk at tisse umiddelbart før operationen)

OBS: Ledsager må ikke være fastende.

Medicin

Astmaspray tages som du plejer. Epilepsimedicin med en skefuld vand. Anden medicin efter aftale.

Mod smerter

For at mindske smerter efter operationen er det vigtigt at patienten senest 2 timer før operationen får Paracetamol (Pinex, Panodil, Pamol) som mikstur eller tablet. Følg anvisning i medicinpakningen.

Ved ankomsten

Skan venligst dit sygesikringskort ved modtagerterminalen i venteværelset og tag derefter plads i OPERATIONSAFDELINGENS venteværelse.

Bedøvelsen

Gives normalt gennem plastikkanyle i hånden, men kan også gives på maske. Dette aftales med narkoselæge umiddelbart før operationen.

Ledsagelse

Når du møder til operationen, skal du være ledsaget af en voksen person, som venter i klinikken, mens du bliver opereret og derefter kan sidde hos dig i opvågningsfasen, ledsage dig hjem og blive hos dig det første døgn efter operationen.

Afbud

Ring afbud ved sygdom – gerne senest dagen før operationen.

Har du brug for en tid?

Kontakt os i dag